Ind imellem diverse opgaver bliver der arbejdet på behandlingen af et stadig voksende billedmateriale der danner "bevis" for Karen Margrethe Høskuldssons teorier om sammenhængene imellem målelige samfundsændringer og trendhistorie. Det er en ny vinkel på dragthistorie: altså et forsøg på at finde ud af hvorfor modebilledet på et givet tidspunkt ser sådan ud som det gør. Første skridt er at finde et billede der viser mennesker - allerhelst nogen man kan sætte navn på - og som med rimelig sikkerhed kan dateres og placeres geografisk. Den enkelte figur bliver derpå analyseret i forhold til deres signaler (se også Style Reading)- f.eks. bliver deres proportioner kortlagt. I første omgang bedømmes figurens silhuet i forhold til hvor stor vægt der lægges på fremstillingen af det "biologiske" skønhedsideal - hvilket vil sige: "hvor travlt har vedkommende med at reklamere for sine glimrende gener" - derefter ses der på de kulturelle værdier der udstilles i kropssprogets forbindelse med påklædningen. Meget tyder nemlig på at den silhuet man på en given tid betragter som "smuk" afspejler dels hvordan det økonomiske liv har det, hvor høj fødselskvotienten er, hvor stor arbejdsløsheden er, hvor mange kvinder der er i forhold til antallet af mænd, og dels hvilke menneskelige evner og egenskaber der er i højsædet.

Set fra en biologisk vinkel vil en smuk kvindesilhuet være det samme som en silhuet der viser et højt indhold af kvindeligt kønshormon. En sådan skikkelse vil have en tydeligt markeret talje, og taljevidden vil udgøre mellem 67% og 80% af hoftevidden - målt ud for hoftekammen. Fremhævelse af taljen i forhold til hofterne  har en tendens til at blive dominerende i modebilledet, når en bestemt det økonomiske liv - den del der kan måles på prisudviklingen - skranter, og tilsvarende er der en tendens til at den taljerede silhuet bliver umoderne, når økonomien - igen synliggjort gennem priserne - har det rigtig godt Opmålingen af figuren foregår på følgende måde: Først måles hovedvidden - for kvindernes vedkommende lige over øjnene og for mændenes vedkommende lige gennem øjnene, så målet tages midt på hovedet. Derpå måles skulderbredden ud for kravebenet samt figurens bredde i armhulehøjde. Taljevidden måles altid ud for albuen - også selv om figuren skulle have fået det smalleste sted flyttet højere op eller længere ned på kroppen. Hoftevidden måles ud for hoftekammen.  For både talje og hofte gælder det, at målet tages i to udgaver: et der angiver selve

torsoens bredde (den blå streg) og et der angiver hvor meget figuren måler totalt under påvirkning af kropssproget (den blå streg plus dens lilla forlængelse). I det viste tilfælde, hvor figuren er hentet fra en middelalderlig dansescene, holdes armene i en vinkel der gør at den venstre arm og begge hænder kun indgår i det ene hold mål. Målene indtastes derpå i et skema hvor deres indbyrdes forhold beregnes og figurer fra samme periode og geografiske område kan derpå sammenlignes indbyrdes - og sammenholdes med de samtidige oplysninger om prisernes udvikling. For visse landes vedkommende kan prisernes bevægelser faktisk spores helt tilbage til middelalderen. Ud over en sammenligning mellem prisudviklinger og taljevidder undersøges det om der gennem historien kan ses tidsmæssige sammenfald mellem blandt andet høj arbejdsløshed og en forkærlighed for store skulderbredder, mellem fødselskvotienternes op- og nedture og bæltestedets placering, mellem en periodes fortolkning af politisk korrekthed og de samtidige beklædningssignaler (se også Style Reading). Modeudviklingen 1956-2006 er sat under denne lup i foredraget Barmhøjder og børsmeldinger.