Forslag til nye, faste tekstiler i Herlufsholm Kirke.

set mod øst 1
(Klik her for at se billedet i større gengivelse)
Som en ud af tre blev Karen Margrethe Høskuldsson bedt om at komme med nye forslag til antependium, kortæppe, knæfald, løber og bænkehynder til Herlufsholm Kirke.

Forslaget vender op og ned på traditionen om at antependiet på alterets forside skal tiltrække sig al opmærksomhed fra det øjeblik, hvor man træder ind i kirkerummet. Da Herlufsholm Kirke ud over at være sognekirke også er en del af Herlufsholm Gods - og dermed Herlufsholm Skole - også bliver brugt af skolen i forbindelse med traditioner, der ikke er direkte kirkelige, er den umiddelbare opmærksomhed rettet mod løberen op gennem kirkeskibet, mens alterpartiets tekstiler er holdt meget afdæmpede. Rummet bliver således delt op i hhv. 'skolens verdslige del' og 'kirkens religiøse del'.
set mod øst 2 set mod øst 3 set mod øst 4
(Klik her for større gengivelse)            (Klik her for større gengivelse)             (Klik her for større gengivelse)
Her vises forslaget, placeret i kirkerummet, som det ville tage sig ud for en besøgende, der bevæger sig op ad kirkegulvet. Herlufsholm Kirke emmer af historie, og løberen fortæller 'verdenshistorien set fra Herlufsholm'. Nutiden med klodens klimaproblemer ligger under ens fødder, når man træder ind i rummet, og for hvert skridt, går man længere og længere tilbage i historien gennem verdenskrige og teknologiske landvindinger - flankeret af godsets samtidige forstandere - indtil man ved løberens østlige ende er nået tilbage til renaissancen med skolens fundats og stifterne, Herluf Trolle og Birgitte Gøye. Jo længere man kommer tilbage i historien, desto mere afdæmpede bliver farverne, samtidig med at billedintensiteten i løberen aftager.
set mod øst 5 alterpartiet
(Klik her for større gengivelse)            (Klik her for større gengivelse)
Alterpartiets tekstiler fortæller i dette forslag også historie, men nu drejer det sig om sporene efter de kirkelige handlinger, der er foregået netop på dette sted, lige siden kirken var en del af et middelalderkloster. Kortæppet har et mønster af 'fodspor sat i sand', hvor middelalderpræstens fodtøj ses bland aftryk af skomoden fra forskellige epoker op til nutid. Fodsporene danner en 'myresti', svarende til den rute præsterne har gået mellem knæfaldet og alteret i hundreder af år. På knæfaldet ses et mønster, som var det aftryk af knælende mennesker, iført fragter hentet fra middelalder til nutid, og på de to bedeskamler foran alteret svarer mønsteret til de aftryk, Herluf Trolle og Birgitte Gøye ville have afsat, knælende i den påklædning, de er afbilledet med på sarkofagen i gravkoret. Antependiet er udsmykket med stifterparrets valgsprog i deres oprindelige renaissanceudgave, og som ekkoer gengives valgsprogene også i mere moderne udgaver.
set mod vest 1 set mod vest 2 set mod vest 3 set mod vest 4
(Klik her for større gengivelse)          (Klik her for større gengivelse)          (Klik her for større gengivelse)          (Klik her for større gengivelse)
Motiverne på løberen er komponeret således at historieforløbet kan opleves 'rigtigt' både, når man kommer gående fra vest og fra øst. De motiver, der stod retvendt før, står nu på hovedet og lader andre træde frem som 'retvendte'. Og jo tættere man kommer på udgangen, desto mere intense bliver farverne, samtidig med at informationsmængden i løberens motiver stiger.

Dette forslag blev ikke valgt.

Link til hovedsiden for kirketekstiler.
Link til forsiden for Høskuldsson Design.
Kontakt.