drapering | gine- fremstilling | farveteori | komposition | rituelt design | kirkekunst | beklædnings- signaler | teorier om trend | noget om kostumer |
Eget mønster til eget design.
Hvordan får jeg en god ide? Hvilke farver og materialer vil være gode til mg? Hvordan kommer jeg fra en god ide til et godt resultat? Dette kursus henvender sig til dem, der gerne vil sy til sig selv. Man | lærer at 'se sigselv udefra' og designe en model, så den virkelig passer til én selv. Man lærer at tænke modellen helt igennem på en arbejdstegning og at lave det færdige mønster til den. |
På dette kursus gennemgåes de grundlæggende principper i Høskuldsson Designs tilskæringssystem og der konstrueres grundforme til overdele, nederdele og bukser efter mål. Systemet er specielt velegnet til kropsbygninger, der falder udenfor de standardiserede størrelser, så som store størrelser, | asymmetriske holdninger og bevægelseshæmmede. Kurset henvender sig primært til dem, der i erhvervsøjemed ønsker at supplere kendskabet til arbejdet med grundforme i standard størrelser med at kunne konstruere grundmodeller til individuelle størrelser og kropsbygninger. |
Fjernundervisning i tilskæring og syning.
Dette henvender sig til dem, der gerne vil sy til sig selv - efter mønstre der passer og som er nemme at konstruere. Man plukker | selv de moduler, manønsker at bruge, så man selv sammensætter sit undervisningsforløb både med hensyn til omfang og tempo. |
En gine kan bruges som et redskab ved tilretningen af tøj, hvor man har muligheden for at 'se sig selv bagfra', men den kan også fungere som udgangspunkt for at skabe tøj fra grunden med draperingsteknik. | I løbet af en weekend laver du en gine, der er 'formstøbt' efter dig selv, så den har både dine mål og din holdning - og dine eventuelle skævheder. Du har ved weekendens slutning en færdig gine. |
Drapering er en arbejdsform, hvor et mønster formes i tre dimensioner med stof på en gine. | Man modellerer altså en model i stedet for at konstruere den i to dimensioner, som det er tilfældet med tilskæring. |
Kursus i drapering af corsager og corsagekjoler med krympestof.
Med krympestof har man muligheden for at 'støbe' en corsage efter sin gine uden at gå vejen omkring et mønster og uden at skulle sy indsnit og formende gennemskæringer. | Ét stort, firkantet stykke stof kan på den måde forvandles til en 'formstøbt' corsage eller gallakjole. En personlig gine er en forudsætning! |
Unge designer og syr selv.
På tre eftermiddage i en skoleferie kan unge der kan lide at sy få lidt nyt til garderoben efter egne ideer og i egen størrelse. Der arbejdes med så teknisk enkle løsninger som muligt uden at der | skal gives køb på designet, og udbyttet er såvel færdige produkter som større viden om syteknik og mønsterkonstruktion, så der er noget at bygge videre på bagefter på egen hånd. |
Børn syr deres eget tøj - sammen med deres voksne.
Her er muligheden for børn - i alderen fra 8 år og opefter - til at lære, hvordan man får tegnet en skitse af det tøj, man godt kunne tænke sig - og så få det til at blive til virkelighed. | Og så passer det færdige ønsketøj præcis - også selv om man måske ikke lige holder standardmålene. Hvert barn deltager sammen med en voksen, så der samarbejdes om en succes. |
Denne farve- og formteoretiske gennemgang baserer sig på oplevelsen
af farver og former og sigter mod at give en egentlig respekt for de signaler,
de rummer. Farverne belyses som stemningsskabere, påvirkere af den
menneskelige psyke, som uregerlige størrelser, der opfører
sig vidt forskelligt afhængig af omgivelser og lyspåvirkninger.
Formerne skæres ned til fire tydelige grundelementer, svarende til grundfarver, og der vises, hvordan "grundformerne"s signalkraft |
skinner igennem de merekomplicerede formdannelser.
Tilsammen giver det byggeklodserne til at kunne arbejde bevidst med stemningsmættet
design. Eksempel på foredrag: "Farven er ladet med ..." - billedforedrag om hvad farverne rummer af symbolværdi og påvirkning af andre sanser end synet. |
Design kan populært beskrives som kunst, der skal forholde sig til kroppens dimensioner og funktioner. Derfor har Karen Margrethe Høskuldsson udviklet en kompositionsmetode, der lader designet blive affødt af kroppen og kropssproget, så der arbejdes bevidst med en visuel harmoni mellem design og bruger. Metoden er oprindelig udviklet og anvendt til beklædningsdesign, men den har vist sig lige | så anvendelig
i andre design-genrer så som siddemøbler og kopper. Det er
en metode til at få kreativiteten til at blomstre inden for de rammer,
man selv sætter ved at vælge bevægelsesmønstret
for den krop, der skal "bo" i eller med designet. Se også siden om Style Coaching. |
Dette foredrag tager afsæt i behovet for ritualer til at holde sammen på et samfund. Det fører videre til de symboler, der tilsyneladende er uløseligt forbundet med rituelle handlinger af både religiøs og verdslig karakter. Der vises, hvordan disse symboler | fra gammel tid til nutid indkapsles i det design, der er opstået omkring ritualerne. Det berører både de personer, der er vigtige for de rituelle handlingers gennemførelse og udsmykningen af de bygninger, der danner ramme for de rituelle handlinger. |
Dette foredrag belyser den svære opgave, det er at tilføre ny udsmykning til allerede eksisterende kirkerum - en opgave mange menighedsråd bliver kastet ud i. Foredraget viser mange eksempler på, hvordan denne opgave er løst gennem tiderne og | giver nogle forslag til, hvordan man bliver bedre rustet til at vurdere, om et givent udsmykningsforslag er "rigtigt" i et enkelt tilfælde. |
Beklædingen ses her som kropssprogets forlængelse. Det
er alment anerkendt, at kropssproget i sig selv har stor betydning for
den menneskelige kommunikation, og den påklædning, man pakker
kroppen ind i, er en aktiv medspiller i kommunikationen.
Beklædningens signalværdi kan endog være så stærk, at man "hører" det, man "ser" i stedet for det, der bliver sagt med ord. Der arbejdes med et "kropsatlas" i et forsøg på at forklare hvorfor forskellige beklædningsformer afkodes, som de gør. |
Eksempler på foredrag om emnet:
"Klæder skaber forventninger - for tøjet kan tale" - to billedforelæsninger om beklædningens signaler. "Klædeskabets stærke sider" - billedforedrag om forskellige former for 'styrke' og deres beklædningsudtryk. Noget om Beklædningssignaler - billedforedrag om tøjets skjulte meddelelser. |
Hvad, der gennem tiderne har været anset for at være moderigtige faconer og farver, er meget varieret både for mænds og kvinders vedkommende. Men det ser ud til, at tøjsmagen hele tiden svinger i takt med samfundsforhold, der kan måles - så som økonomiens udvikling, arbejdsløshedstal, fødselstal og så videre. | Denne tilgang til modehistorien forsøger
at give nogle bud på "hvorfor" moden har været, som den har
været, på forskellige tidspunkter - inklusive vores egen tid. |
Barmhøjder og børsmeldinger.
50 års modehistorie set gennem Darwins briller.
Dette billedforedrag beskæftiger sig med kvindemoden mellem 1950erne og 2000 og giver på baggrund af ideen om mode som 'beklædningsdarwinisme' nogle bud på, hvilke kulturelle faktorer, der kunne være medvirkende årsager til at kvindemoden har varieret så voldsomt bare inden for de nævnte 50 år. | Vi kigger på, hvordan de foretrukne
silhuetter, materialer og farver ændrer sig i et mønster, der ligner
tilpasning til de herskende vilkår - helt efter Darwins teori om
'Survival of the Fittest'. Foredraget varer et par timer. |
Trendforståelse.
Dette er en øvelse i at omsætte sin egen tid og forventningerne til fremtiden til humørbetonede begreber og derfra videre til farver, former og materialer. Fordelen ved at arbejde med trend på denne måde er, at den enkelte får en sikker fornemmelse af sammenhængen mellem tidsånden og modeudviklingen. |
Læs også artiklerne "Mønstermudder og farvetristesse" i oktobernummeret 2001 af Sælgeren og "Konstruktiv krisestemning" i aprilnummeret 2002 af Sælgeren. |
Her gives nogle nyttige redskaber til at få gang i inspirationen og brainstormen, når der skal laves kostumer til en opsætning. | Redskaberne kan bruges af såvel professionelle kostumedesignere og scenografer som af andre. |
Historisk inspirerede kostumer.
Foregår et teaterstykke i en bestemt historisk periode, er der god grund til at lade kostumerne være inspireret af netop denne historiske tid. Ved at zoome ind på periodens dragter kan man danne sig et overblik over hvilke elementer, der vil være gavnlige at bruge i det | enkelte tilfælde - for eksempel korsetterne fra den pågældende tid - der ændrer kropssproget. Der kan leveres inspiration og konstruk- tionsvejledninger, der gør det muligt at "omdanne" nutidsmennesker til de ønskede faconer. |
Lad børnene lave deres egne kostumer.
Udgangspunktet er en holdning om, at børnene skal have en total oplevelse ved først at leve sig ind i den figur, kostumet skal fremstille, derpå selv tegne skitserne til kostumet for så at opleve det tage form mellem deres hænder. Der gives eksempler på, hvordan man løser de praktiske problemer så som, hvordan man får en tegning, der faktisk er til at arbejde efter, eller hvordan man løser det, der "ikke kan lade sig gøre", så tekniske vanskeligheder ikke kommer til at stille sig i vejen for børnenes kreativitet. | Erfaringerne på området er indhentet gennem blandt andet
kostumeprojekter på en SFO og et fritidshjem.
Link til gennemgangen af et projekt, hvor børn på et fritidshjem selv laver legekostumer. Link til artikel om et projekt, hvor børn i en SFO selv tegner og laver deres fastelavnskostumer. |
Læs også om et specifikt undervisningsforløb
på Ballerup Seminariet,
et pilotprojekt med børnetilskæring
i 4. klasse.