Dette tilskæringskursus er beregnet for dem, der ønsker
at få en udvidet indsigt i at konstruere grundforme til damebeklædning
- ikke bare til standardmål men også til ‘vanskelige’ kropsfaconer.
Det undervisningsmateriale, der anvendes på kurset er udarbejdet på baggrund af mange års erfaring med at lave tøj, specielt i store størrelser og kropsfaconer, der ikke svarer til standard. Der arbejdes med individuelle mål - kursisternes egne eller eventuelt mål fra nogen i kursisternes omgangskreds. De pågældende skal i så fald kunne være til stede ved måltagning og tilretning. |
Undervisningens mål er en dyb forståelse af prinipperne
for såvel konstruktion som tilretning på selv 'vanskelige tilfælde'.
Kursets indhold giver et supplement til 'traditionel tilskæring' og kan derfor med fordel anvendes som efteruddannelseskursus for design- og konstruktør- og skrædder-uddannede og som gæsteundervisning i uddannelsesforløb. Kurset tilbydes således som gæsteundervisning, og kursets varighed m.v. aftales med det enkelte undervisningssted. |
Ring, skriv eller send en mail for yderligere oplysning.
Links til hovedsiden for tilskæring
og den samlede kursusoversigt.