Rumlerikkerne på eventyr / Rumlerikkerne i Slikbøvsens land.
I oktober 2006 gik startskuddet for at Hjerteforeningens figurer "Rumlerikkerne"
gik til scenen med en fortælling for de 3-6 årige om fordelene
ved at leve sundt. Forestillingen "Rumlerikkerne på eventyr" tournerer
nu på femte år stadig i hele landet og har foreløbig
været opført mere end 400 gange. Stykkets i alt syv roller
spilles af Michael Sand og Thomas Milton, der også har skrevet
stykket sammen. Scenografi, kostumer og hånddukker er lavet af Karen
Margrethe Høskuldsson.
Scenen skifter i løbet af stykket gradvist fra ren idyl til et 'farligt' landskab mens Rumlerikkerne møder udfordringerne i rendyrket eventyrstil med helte og skurke - der dog viser sig ikke at være uden for pædagogisk rækkevidde. Børnehaver, biblioteker og andre, der ønsker at få stykket at se kan bestille det via www.rumlerikkerne.dk eller ved at ringe på tlf. 30954411. Stykket kan opføres 'hvor om helst' da det ikke kræver mørklægning af rummet. |
Rumlerikkerne i fedtefadet
I januar 2009 kom premieren på stykket for børn i indskolingsalderen:
"Rumlerikkerne i fedtefadet".
Igen er det douen Michael Sand og Thomas Milton, der står for såvel manuskriptet som levendegørelsen af stykkets i alt 8 figurer, og Karen Margrethe Høskuldsson står for scenografi, kostumer og hånddukker. Der er spænding og science fiction i luften mens scenerummet skifter både form og farve. Forestillingen kræver et rum på størrelse med en almindelig gymnastiksal, og rummet skal kunne mørklægges. Forestillingen kan bestilles via www.rumlerikkerne.dk eller på tlf. 30954411. |
|
|
Link til øvrige kostumeprojekter for Hjerteforeningen.
Link til hovedsiden for kostumer.
Link til Forsiden for Høskuldsson Design.