Fjernundervisning i tilskæring og syning.

Så er de første moduler af undervisningsmateriale til fjernundervisning i tilskæring og syning klar til brug.

Fjernundervisningsmaterialet henvender sig til dem, der gerne vil sy til sig selv og gerne vil lære at lave mønstre til sig selv - vel at mærke mønstre der passer ikke bare deres størrelse men også deres kropsbygning. Tilskæringssystemet er lige velegnet til store som til små størrelser af alle faconer, da materialet tilrettelægges individuelt efter den enkeltes mål og kropsform. Materialet er velegnet både for dem der ønsker at arbejde helt på egen hånd og for dem der mødes i grupper for at sy og tilskære sammen.

Med fjerundervisningsmaterialet bestemmer du helt selv, hvilke moduler du ønsker, og du har mulighed for at koncentrere dig om netop de grundmodeller, du er interesseret i, og de variationer af grundmodellerne, som falder i din smag. Klik her for at se et eksempel på, hvad en simpel nederdelsgrundform hurtigt kan udvikles til - eller her for at se en videre udvikling af en buksegrundform.

Hvis du får problemer eller har spørgsmål i forbindelse med konstruktionen, syningen  eller tilretningen, sender du bare en mail til Høskuldsson Design (adressen står trykt på det materiale, du får) - meget gerne ledsaget af et billede eller en tegning af problemet - og så vil du få svar hurtigst muligt.

Bestilling.
Ved at klikke kan du se en oversigt med priser over/på de grundmoduler til nederdel og bukser, der er klargjort til brug for undervisning på selv lang afstand.

Udskriv målskemaet og udfyld det i nøje overensstemmelse med måltagningsvejledningen. Den ønskede bestillingsseddel (se oversigten) udskrives,  udfyldes  og sendes sammen med målskemaet til

Høskuldsson Design
Glentehusene 9
2620 Albertslund

Det materiale, du bestiller, er lige til at sætte i et ringbind og bliver sendt til dig med posten..


 
 
 
 
 

Link til hovedsiden for Tilskæring.
Link til siden med anvisninnger på, hvordan du ka lave løse støvleskafter.
Link til den samlede oversigt over Kurser.
Link til forsiden for Høskuldsson Design.